• da
    • en
    • ku
    • ar
0
Heading Goes here

SMA WR STP 12000TL Dis/ESS/RS485/BT /MFR/Sunclix

65.092,50 (DKK)

SMA WR STP 12000TL Dis/ESS/RS485/BT /MFR/Sunclix

65.092,50 (DKK)
Total 65.092,50 (dkk)

Jordvarme

Solar energy

Solenergi Danmark tilbyder kvalitetsløsninger til jordvarme. Vi leverer nogle af markedets bedste jordvarmeanlæg, der sikrer dig varmt vand og opvarmning af boligen hele året rundt. Jordvarme er en aldeles god investering, som giver dig billig varme i årtier frem. Kontakt Solenergi Danmark, hvis du vil høre mere om, hvad vi kan gøre for dig i forbindelse med dit jordvarme-projekt. Vi yder personlig og professionel rådgivning og bruger kun veluddannede og professionelle installatører til dit jordvarmeanlæg. E-mail: info@solenergidanmark.dk Telefon: +45 50 720 700

Hvad er jordvarme?

Anlægget til jordvarme består af en jordslange med frostvæske. Slangen graves ned i jorden i cirka én meters dybde, hvor den opsuger varme fra omgivelserne. Jo længere systemet i jorden er, jo mere varme kan du trække ud af jorden. Den opvarmede frostvæske løber ind i huset, hvor den passerer den tilhørende varmepumpe, som varmer væsken yderligere op. Derefter bliver energien fra jordvarmen afleveret i dit centralvarmeanlæg. Frostvæsken har derefter en temperatur på under 0 grader, når den løber retur til anlægget udenfor, hvor den atter opvarmes af jordens varme.

Miljøvenlig opvarmning med jordvarme

Når du opvarmer din bolig med jordvarme, udleder du cirka 50 til 75 procent mindre CO2 end ved konventionel opvarmning. Jordvarme er en vedvarende ressource, der er miljørigtig, selvom du bruger strøm på at drive selve anlægget. En tommelfingerregel er, at du får 3 til 3,5 kilowatt varme igen for hver kilowatt elektricitet, du bruger.

Fordele ved jordvarme

Hvis du udskifter dit gamle oliefyr med jordvarme, kan du i de fleste tilfælde halvere din varmeregning. Jordvarme er rigtig billigt i drift, og har du en stor grund, er det en rigtig god investering for din husstand. Besparelserne ved jordvarme kan være op til 60 procent, og trods den store udgift til etablering kan anlægget tjene sig ind på under 10 år. Sammenlignet med de forskellige typer af energivenlig opvarmning, så har jordvarme også den klare fordel, at den leverer energi i konstante ubegrænsede mængder uden at blive påvirket af temperaturer, antallet af solskinstimer eller om det blæser. Der er ingen møllevinger, der skal skubbes rundt og intet behov for lyse timer. Energien i jorden flyder konstant. Jordvarme fungerer ved at udnytte varmen fra det øverste jordlag, der i sommerperioden bliver opvarmet til op mod 10 grader. Jorden holder på varmen hen over vinteren og fungerer som et lager af solvarme året rundt. Med jordvarme får du altså driftssikker og miljøvenlig opvarmning selv på kølige dage, som der jo bekendt er mange af i det danske klima.

Jordvarme er bedst til gulvvarme

Jordvarme er velegnet til det traditionelle centralvarmeanlæg, men har du vandbåren gulvvarme i badeværelset eller andre rum, er jordvarme ekstra økonomisk attraktivt. Dette skyldes, at væsken i gulvvarmesystemet afgiver behagelig varme allerede ved temperaturer omkring de 30 til 35 grader, hvilket anlægget hurtigt kan opnå. Til sammenligning skal jordvarme kunne levere cirka 50 graders varmt vand til radiatoranlægget. Har du el-radiatorer, så er jordvarme ligeledes meget billigere i drift. Til gengæld er du nødsaget til at få etableret et vandbåret radiatorsystem. Udgiften til dette vil dog ikke overstige den samlede gevinst, du opnår ved at skifte til jordvarme, og samtidig kan du glæde dig over dit skift til miljøvenlig, vedvarende opvarmning.

Hvor meget plads kræver jordvarme?

Jordvarme er en stabil og god løsning til besparelser på varmeregningen for dig, der har et stort haveareal. Du skal regne med, at jordvarme fylder cirka dobbelt så meget som antallet af kvadratmeter, du ønsker varmet op. Når vi anlægger jordvarme, er vi desværre nødt til at grave haven op. Vi kan dog berolige dig med, at plænen bliver pæn og ordentlig igen, og at jordslangerne ikke hæmmer beplantningen i haven. Jordvarmeanlægget ødelægger ikke dine blomster og afgrøder, og du kan sagtens vande, som du plejer. Faktisk er fugtig jord en god varmeleder, der vil overføre mere energi til dit anlæg. Det betyder også, at en lerholdig jord vil give mere jordvarme end den mere sandede jord. Er du i tvivl om jordforholdene i din have, så kommer vi gerne og tager prøver, så du kan få en fornemmelse for effekten af jordvarme, hvor du bor. Ønsker du ikke at få jordslanger under græsplænen, så overvej i stedet vores luft-til-vand- varmepumpe, som vi ikke behøver at grave ned. Driften er lidt dyrere end ved jordvarme, men du opnår stadig gode besparelser på din varmeregning.

Kom i gang med jordvarme

Er du klar til at få anlagt jordvarme? Eller har du en masse spørgsmål? Uanset hvor du står, vil vi meget gerne rådgive og hjælpe dig videre. Vi guider dig igennem processen fra de indledende overvejelser for og imod, hjælper dig med godkendelsen hos kommunen, og vi hjælper naturligvis ved nedgravning og installation. Hos os får du service fra start til slut, uanset hvilken opvarmningsform du ender med at vælge. Jordvarme er en stor investering, og det er vigtigt for os, at du er tryg og velinformeret gennem hele processen. Vi vægter god kommunikation fra den første kontakt med vores kyndige medarbejdere, til dit anlæg har tjent sig hjem igen.

As the www.writemyessay4me.org/ last of the leaves are starting to fall, I bid writer's relief, happy halloween all

Udskiftning af oliekedel fra 1978 eller nyere inkl. varmtvandsbeholder erstattes med jordvarmepumpe der fylder kravene i BR10 Energispare-tilskud (26648 kWh) momsfri.

Udskiftning af oliekedel fra 1978 elker nyere inkl. varmtvandsbeholder erstattes med jordvarmepum

Solar World
Lœs mere